iPhone DFU-mode (Device Firmware Update)
DFU-mode er en tilstand, hvor du har mulighed for at gendanne en iPhone, hvis genstart eller standard recovery mode ikke kan løse et givent problem – her kan være tale om en telefon der fryser fast, software fejl eller fjernelse af ekstern virksomheds-administration.
DFU-mode muliggør at du kan bruge iTunes fra din computer som interface, hvor du kan opdatere telefonens firmware og gendanne operativsystemet. Dog uden automatisk installering af de seneste operativversioner.
Sådan kommer du i DFU-mode.
Inden du går i gang, så sørg for at have den seneste version af iTunes installeret på din computer.
1. Forbind din telefon til din computer med iTunes åbent.
2. Tryk på Volume op.
3. Tryk på Volume ned.
4. Hold tænd/sluk knappen i 10 sekunder.
5. Efter 10 sekunder tryk og hold Volume ned, men gik ikke slip på tænd/sluk knappen endnu.
6. Efter 5 sekunder yderligere, giv slip på tænd/sluk knappen.
7. Hold fortsat Volume ned knappen i 10 sekunder.
8. Skærmen skal forblive sort.
Herefter skal du holde øje med din computer, og se om iTunes registrerer en enhed i recovery mode.
Hvis dette er tilfældet, så skal du blot give slip på Volume ned knappen.
Hvis din iPhone skærm er sort, så har du fået telefonen i DFU-mode og nu kan du gendanne enheden fra iTunes.
For at gendanne din iPhone skal du trykke ”OK” for at lukke iTunes recovery prompt (det pop-op-vindue der dukkede op på skærmen). Herefter, så skal du vælge gendan iPhone under iPhone gendannelsestilstand. Når gendannelsen er fuldført, vil din enhed automatisk gå ud af DFU-mode og starte enheden normalt.
Hvis det ikke lykkedes for dig at komme i DFU-mode, så forsøg igen og skift eventuelt dit Lightning kabel ud med et andet, hvis du har et tilgængeligt.
Sådan kommer du ud af DFU-mode.
1. Tryk på Volume op
2. Tryk på Volume ned
3. Tryk og hold tænd/sluk knappen i mindst 10 sekunder – indtil du ser Apple opstartslogo på din skærm.
Din telefon er nu ude af DFU-mode.
0 Kommentarer