Hvis du bestiller en telefon og/eller et smartwatch (samt tilbehør hertil) på en bruttolønsordning, vil du blive beskattet af fri telefon. Dette gælder også hvis du bestiller et smartwatch alene, da uret skattemæssigt, går under en telefon kategori.
Beskatningen udløses af, at din arbejdsgiver stiller en telefon eller smartwatch til rådighed (med eller uden egenbetaling) som ikke kun benyttes i arbejdssammenhæng, men som også bruges privat.
I 2026 er den skattepligtige værdi 3.500 kr. om året. Du kan læse mere om beskatningen på SKAT's hjemmeside her: https://skat.dk/borger/personalegoder-hvis-du-er-medarbejder/fri-telefon-computer-og-internet
Bestiller du en telefon uden egenbetaling, og telefonen udelukkende benyttes til dit arbejde (og ikke privat) skal du tale med din arbejdsgiver, hvis ikke du ønsker at blive beskattet. Her skal du dog være opmærksom på, at selvom du bestiller en telefon uden egenbetaling, men derimod noget tilbehør med egenbetaling, vil dette automatisk udløse en beskatning af fri telefon.
0 Kommentarer